Tasty Town er en catering virksomhed (primært mellemmand), der serverer mad fra food trucks.
Tasty Town sælger cateringydelser til virksomheder, det offentlige og private kunder. Alle cateringopgaver gennemføres med food trucks på eventstedet. En opgave kan f.eks. være servering til et bryllup eller til en medarbejderfest i en virksomhed
Tasty Town laver aftalen med kunden om hvad de forskellige food trucks skal have med af retter (antal, type) og pris på opgaven.
Tasty Town fakturerer kunden, og den enkelte food truck fakturerer Tasty Town. Food truck’ens omsætning på den enkelte opgave er altid kendt af food truck’en på forhånd.
Vi har ca. 35 underleverandører (food trucks), som vi sender ud på opgaver. Hver food truck er en lille selvstændig erhvervsdrivende, som Tasty Town samarbejder med.
Vores samarbejdspartnere (food trucks) betaler 15% af omsætningen på hver enkelt opgave til Tasty Town. De laver selv deres prissætning, som vi kender og har inde i systemet til beregning, når vi giver et tilbud.
Beskrivelse af koncept
For at tilbyde et attraktivt franchisekoncept, der kræver meget begrænset kapital fra franchisetager samt en nem og effektiv drift, tilbyder vi følgende:
Som franchisetager hos Tasty Town vil du få stillet en food truck med industrikøkken til rådighed, gennemprøvede opskrifter, der passer til street-food konceptet og software til generering af indkøbslister.
Tasty Town markedsfører maden og servicen, og har en salgsafdeling, der sørger for at skaffe opgaver til dig, så du sikres en omsætning på minimum 2 mio. kr. om året.
Salgsafdelingen booker opgaver direkte ind i din kalender med alle relevante oplysninger. Derudover anbefaler vi et møde en gang om ugen, hvor vi gennemgår de næste 2 uges opgaver.
Inden du starter som franchisetager, vil vi hjælpe med oplæring i den udstrækning, der er behov for dette.
Du vil gerne være selvstændig og have din egen virksomhed. Du er klar over at arbejde og indsats skaber resultater. Du er løsningsorienteret og rolig i stressede situationer, har et godt overblik, er pålidelig, udadvendt og kundeorienteret. Smilet skal komme ud over disken så vi altid har glade og tilfredse kunder.
Investering og løbende betalinger
Franchise investering:
Køb af rettighed: 50.000
Lokaleanskaffelse: De fleste laver mad i bilen og bruger en lagerplads til tørvarer, ekstra køl og frysekapacitet. Omkostning varierer og drøftes nærmere.
Indretning, lager, biler mv.: 1000
Inventar: Lagerinventar kan variere- 10-14.000
Andet: Der er driftsomkostninger som indgår i budgetskabelon. Eksempelvis Regnskabslicens economic, Esmiley, erhvervsforsikring
Virksomhedsoplysninger:
Tasty Town ApS
Ved Møllen 3
2970 Hørsholm
Danmark
CVR: http://www.tastytown.dk
Har du hvad
der skal til?
Når du vil være franchisetager, bliver du selvstændig med din egen virksomhed. Retten til at deltage i franchisekæde, køber du af franchisegiver. Du skal have den kapital, der skal investeres og de evner, der skal til for at få succes. Derfor er det vigtigt, at du har tillid til det koncept, du vælger, og at du vurderer dig selv realistisk. Du skal samarbejde med franchisegiver om at få succes med konceptet, og I skal derfor begge være overbeviste om, at samarbejdet er det rigtige for jer begge. Franchisegiver vil derfor omhyggelig vurdere dine faglige og personlige kvalifikationer og din økonomiske situation lige så grundigt, som du bør vurdere værdien af kædens koncept.
Sådan tager du
det første skridt
Franchise er en god måde at blive selvstændig på. Når du har udvalgt den kæde eller de kæder, som du har lyst til at blive en del af, bør du kontakte franchisegiver og bede om flere oplysninger og franchisetilbuddet og franchisegivers virksomhed. Det gør du bedst ved at udfylde kontaktformularen på konceptets informationsside. At bede om oplysninger forpligter dig ikke, men er nødvendigt og naturligt når du vil vide mere. Det afgørende er at vælge den franchisekæde, der er rigtig for dig. Når valget er godt får du adgang til et gennemprøvet koncept og en kæde med kolleger og samarbejde med franchisegiver, som kan hjælpe og bistå dig i den daglige udvikling.