Konditorbager søger Bagermestre | Franchisehub

Konditorbager søger Bagermestre

Konditorbager søger Bagermestre

Om Konditorbager søger Bagermestre:
Virksomhedsbeskrivelse: 
KonditorBager er en kæde af over 50 butikker fordelt over hele landet. Bagerkæden blev startet i 1977 af konditorer og bagere, der ville hæve kvaliteten og slå et ekstra slag for det smagfulde håndværksbagte.

Derfor kan du hos os få både velbagt bagerbrød og kulinariske konditorkager i én og samme butik. Her finder du alt, hvad hjertet og munden kan begære. Til den sunde livsstil og til den søde tand. Til hele familien. Til hverdag og fest. Velkommen til!

BRØD DER SMAGER
Vores brød bliver bagt efter gamle traditioner, og vi sætter en ære i at udvikle og bage brød, der smager af noget – hver dag. For at vi kan komme frem til det perfekte brød, udvælger vi nøje alle ingredienser. Vi har gennem årene vundet mange priser for vores brød – lige fra morgenstykker til de lækreste rugbrød.

Alle vores stenovnsbrød er lavet på forskellige surdeje baseret på varierende ingredienser – lige fra æblemost til porter og saftige kerner. Vi bruger råvarer fra hele verden: Den danske hvede, som i gamle dage blev kaldt Bagerens Guldstøv, fransk hvede, italiensk durummel, nordisk rugmel. Alt af høj kvalitet og dyrket uden stråforkortere og nedvisningsmidler.

KAGER SKABT AF DE BEDSTE RÅVARER
Vi elsker fløde og sætter stor pris på, at vores leverandører kan levere friske råvarer. Vi bruger kun de bedste produkter i vores kager. Blandt andet bruger vi ægte vanilje fra Mexico og den lækreste belgiske chokolade, danske bær og bløde puréer fra Sydfrankrig.

Vores kager er kendt vidt og bredt for deres flotte og fuldendte udtryk. Vi leverer kager til fester, bryllupper, receptioner, fødselsdage med mere. Derudover kan vi tilbyde logokager, kageprint og isdesserter til enhver lejlighed.

SPRØDE SALATER & LÆKRE SANDWICH
Vi har et stort udvalg af hjemmelavede salater og sandwich, der får mundvandet til at løbe. Vi kan blandt andet tilbyde lækre flæskestegs-sandwich, sandwich med serrano-skinke og brie, laksesandwich med hjemmerørt dressing, tun med kapers, roastbeef med urtecreme og den klassiske kylling og bacon-sandwich. Du har mulighed for, i alle vores butikker, selv at sammensætte din egen sandwich efter smag og behag.
 

Beskrivelse af koncept

Konditorbager har kraftig vækst, blandt andet grundet et stærkt strategisk samarbejde med Rema 1000, der skaber behov for nye bagerier med en solid produktionskapacitet. 
Kæden er ved at etablere nye spændende bagerier flere steder i Danmark og søger i den anledning solide franchisetager til disse forretninger, som har store udviklings og indtjeningsmuligheder.

DU FÅR HJÆLP.....
KonditorBager har inden for de seneste år udviklet et franchisebutikskoncept, der er tilpasset mulighederne i markedet. Som franchisetager hos KBI får du hjælp og sparring på alt fra produktion, drift, administration, markedsføring og butiksudvikling. Du bliver en del af spændende og dynamisk koncern.

Du får KonditorBagers nye velfungerende butikskoncept og støtte fra KonditorBager til markedsføring og butiksudvikling. Samtidig giver de en omsætningsgaranti, efter aftale.

KonditorBager leverer alt til butikkens opstart og hjælper dig i gang. Du kommer til at repræsentere et dygtigt og økonomisk bæredygtigt brand.

 

Her søger vi

Storkøbenhavn, Sjælland

Fakta

Oprindelsesland: 
Danmark
Forretningsområde: 
Detailhandel og dagligvarer
Restauration og fastfood
Forretningsservice
Findes i følgende lande: 
Danmark
Etableringsår: 
1977
Antal kædeenheder total: 
50

Detaljer

Det forventer vi os af dig: 
Du skal være bager eller gift med en bager.
Din faglighed skal være i orden.
Det mest afgørende for os er, at du brænder for ledelse og produktion, og naturligt også besidder et ønske om at sælge varer
Køb af rettighed: 
se nedenstående
Lokaleanskaffelse: 
se nedenstående
Indretning, lager, biler mv.: 
se nedenstående
Inventar: 
se nedenstående
Andet: 
Du skal stille med en bankgaranti eller kunne fremskaffe et kontantbeløb på kr. 500.000
Nødvendig egenkapital: 
250.000 - 500.000 kr.
Ekstra information: 
KBI har investeret i bageriet, sidder på lejekontrakten og betaler lejen. Regnskab og bogføring udføres af KBI som også tilbyder sparring på butik og produktion samt markedsføring. KBI tilbyder også en omsætningsgaranti på BtB omsætning i hht særlig aftale.

Franchisetager betaler et fee på 14% samt et vedligeholdelses fee på 2% I dette fee indgår husleje, afskrivninger, vedligehold osv. Franchisetager står for el,vand og varme

Målet er en indtjening for franchisetager på mindst 1 mio. kr om året.

Virksomhedsoplysninger:
KBI
Priorsvej 31
8600 Silkeborg
Danmark

CVR: 39666472
https://www.konditor-bager.dk/,

Er du interesseret i at høre mere?

Indsend formularen og få mere information om ledige områder, konceptøkonomi, og hvordan du kvalificerer dig til vores franchise.