Bliv del af en (frivillig) kæde
Når man som erhvervsdrivende ønsker at blive en del af en (frivillig) kæde, er det vigtigt, at der forinden gøres en lang række overvejelser. Disse overvejelser er både af juridisk og kommerciel karakter og er i høj grad overlappende. 

En vigtig del i den forbindelse er at sikre, at alle dokumenter, aftaler og andet materiale gennemgås nøje.

Den erhvervsdrivende bør udover selve aftaledokumentet også bede om budgetter og regnskaber for andre forretninger i kæden, og eventuelt tage kontakt til enkelte forretninger i kæden, for at kunne vurdere potentialet i at blive en del af kæden. Det er i alles interesse, at det sikres, at den erhvervsdrivende har det fornødne grundlag til at vurdere, om denne ønsker at blive en del af kæden.

En nystartet kædeenhed er oftest meget afhængig af den geografiske placering af kædeenheden. Den erhvervsdrivende bør derfor overveje, hvor kædeenheden skal drives fra, og om den erhvervsdrivende selv skal leje lokaler eller kæden fremlejer eller afstår de nødvendige forretningslokaler. Ofte vil kæden have en række krav til placering, indretning med videre. Ved leje af lokaler er det afgørende, at den erhvervsdrivende sikrer sig at kunne komme ud af lejemålet med en rimelig frist og på rimelige vilkår. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på kravene til indretning, herunder især omkostninger hertil og eventuelle krav til ændringer, forbedringer med videre.

Aftalen mellem den erhvervsdrivende og kæden bør som minimum indeholde oplysninger om den erhvervsdrivendes ret til at benytte kædens navn og kendetegn, samt drage nytte af dennes know-how og i hvilket omfang kæden bistår med oplæring, bogføring, markedsføring osv. Aftalen bør ligeledes fastsætte, hvad den erhvervsdrivende skal betale for at være en del af kæden. Hvis betalingen afhænger af kædeenhedens omsætning, kan betaling eventuelt betinges af, at kædeenhedens omsætningstal overstiger et bestemt niveau. 

Derudover er det vigtigt at få indsigt i kædens politikker, samt samarbejdsaftaler i relation til indkøb, salg, tjenesteydelser og vilkårene herfor.

Hvis samarbejdet eller deltagelsen i kæden ikke går som forventet, er det vigtigt at aftalen regulerer, hvordan den erhvervsdrivende kan komme ud af kæden. Det bør også reguleres i aftalen, i hvilke situationer den erhvervsdrivende er berettiget til at ophæve aftalen uden varsel, og under hvilke omstændigheder parterne kan blive forpligtet til at betale erstatning til hinanden. 

Når man ønsker, at blive en del af en kæde, bør man også overveje om den fornødne finansiering er til stede, og om man har de evner og kan lægge den arbejdsindsats som deltagelse i kæden kræver, og som man forpligtes til ved aftale med kæden.

Forud for opstart som erhvervsdrivende bør man overveje, om kædeenheden skal drives personligt eller i selskabsform (for eksempel aktieselskab eller anpartsselskab). Valg af dette beror i høj grad på en række individuelle hensyn, herunder skat og hæftelse, og har naturligvis en række heraf afledte konsekvenser. På samme måde skal man være opmærksom på, om der stilles krav om personlig kaution eller anden særlig sikkerhedsstillelse for de økonomiske forpligtelser som følge af samarbejdet.

Det må altid anbefales, at både de budgetter og regnskaber, der ligger til grund for deltagelse i kæden, og selve aftalen om deltagelse i kæden gennemgås af professionelle rådgivere (for eksempel advokater og revisorer).

Køb af allerede etableret kædeenhed
Når en erhvervsdrivende køber en etableret kædeenhed, opstår der et yderligere aftaleforhold i forhold til den situation, hvor den erhvervsdrivende alene bliver en del af en kæde. Ved køb af en etableret kædeenhed opstår der som udgangspunkt: 1) en aftale mellem køber og sælger af kædeenheden, og 2) en aftale mellem køberen af kædeenheden og kæden. Herudover vil de ovenfor nævnte generelle forhold og overvejelser vedrørende opstart som erhvervsdrivende også skulle gøres i forbindelse med et køb.

Ved køb af en kædeenhed bør en køber kræve at se sælgerens regnskaber vedrørende kædeenheden for tiden forud for salget. Det kan her være hensigtsmæssigt, at parterne indgår en fortrolighedsaftale for at sikre fortrolighed omkring de oplysninger, som videregives i en sådan proces.

Som køber af en etableret kædeenhed skal man altid nøje gennemgå dokumenter og aftaler inden der indgås aftale om køb af etableret kædeenhed og/eller indtræden i en kæde. Det må altid anbefales, at man søger den fornødne bistand hos professionelle rådgivere (for eksempel advokater og revisorer) før man indgår sådanne aftaler.

1) Aftalen mellem sælger og køber af kædeenheden.

Som køber af en etableret kædeenhed er der som udgangspunkt tale om overtagelse af en ”brugt genstand”. Der kan både være fordele og ulemper herved. Derfor bør det sikres, at ”tilstanden af det købte” undersøges, således at senere overraskelser undgås. Her bør man navnlig være opmærksom på for eksempel overtagelse af lejemål, varelager, kundegrundlag, overtagelse af medarbejdere, sælgerens fordringer på kunder osv. Strukturen på en sådan overdragelsesaftale er meget afhængig af, om der er tale om et aktivkøb eller aktie-/anpartskøb. I førstnævnte situation købes aktiverne i kædeenheden enkeltvist, hvorimod der i sidstnævnte situation købes aktier/anparter.

Det er ofte afgørende, at køberen af en etableret kædeenhed overtager kundegrundlaget. Ofte vil kundegrundlaget være bundet til kædeenhedens fysiske placering, men også overtagelse af kædeenhedens telefonnumre, e-mail-adresser og hjemmeside samt kundedatabaser kan være nødvendige for at sikre, at kundegrundlaget reelt overtages. Det kan desuden anbefales, at det aftales, at sælgeren ikke må påbegynde konkurrerende virksomhed i lokalområdet.

Køberen bør endvidere sikre sig, at man ifølge udlejer er berettiget til at overtage sælgerens lejemål. Ved leje af lokaler bør køberen af kædeenheden sikre sig, at køberen kan komme ud af lejemålet med en rimelig frist og på rimelige vilkår.

Alle aktiver, der overdrages, (for eksempel inventar, varelager, biler, fordringer på kunder osv.) bør prissættes i aftalen med sælgeren, og køberen bør samtidigt sikre, at andre ikke har pant eller anden sikkerhed i disse aktiver.

Eventuelle forpligtelser (for eksempel indgåede leasingaftaler), som køber af kædeenheden overtager fra sælger, bør klart reguleres i aftalen mellem sælger og køber af kædeenheden. Det må desuden anbefales, at sælger friholder køber for forpligtelser, der var ukendt for køber på tidspunktet for købet af kædeenheden.

I relation til mange af de overtagne forpligtelser skal det sikres, at disse overhovedet kan overdrages til køberen. I langt de fleste tilfælde vil en sådan overdragelse af forpligtelser fra sælger til køber kræve samtykke fra den part som sælger har indgået aftalen med.

Man bør også som køber sikre sig, at købet af kædeenheden ikke får utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

2) Aftale mellem køber af en kædeenhed og kæden

Under dette afsnit kan der i det hele henvises til det ovenfor anførte vedrørende det at blive en del af en kæde.

Men køberen af en kædeenhed skal her være særlig opmærksom på, at der kan indtrædes i aftalen med kæden. Det er således vigtigt, at der i denne situation er accepteret en overdragelse af kædeenheden fra sælger til køber. Samtidigt bør køberen sikre sig imod, at kæden ikke har tilgodehavender imod sælgeren, som efterfølgende kan rettes mod køberen.