Kæder og gavekort

shutterstock_81812257_kopi

Det er mere reglen end undtagelsen, at kæder udsteder gavekort. Gavekort har givet anledning til en del juridiske problemer. Nogle af dem er beskrevet her:
 
Hvor længe gælder et gavekort?
De almindelige regler om forældelse finder også anvendelse på gavekort. Det betyder, at et gavekort forældes efter 3 år, hvorefter udstederen (kæden) har ret til at afvise det. Reglen kan ikke fraviges til skade for kæden, hvorefter gavekortet kan afvises efter 3 år, uanset om der måtte stå på det, at det har en gyldighed på eksempelvis 10 år.
 
På trods af at et gavekort kan afvises efter forældelsesfristen på 3 år, har Forbrugerombudsmanden henstillet til Imerco, at de indløste gavekort, som var påført en 5 gyldighedsperiode, selv om kæden formelt have ret til at afvise dem efter reglerne om forældelse.
 
Der kan som udgangspunkt godt aftales en kortere gyldighedsperiode for gavekortet, så det eksempelvis skal indløses inden 2 år, men 1) gyldighedsperioden må ud fra en konkret vurdering ikke være ”urimelig” kort, og 2) hvis gavekortet er personligt (kun en bestemt forbruger, som kan bruge det) kan 3-årsreglen ikke fraviges.
 
Risiko for misbrug af gavekort
Så længe et gavekort blot bruges – eller gives i gave – af forbrugerne, er dette normalt uproblematisk. Der kan dog opstå situationer, hvor der sker brug af udstedte gavekort på en måde, som i værste fald kan skades kædens renommé.
 
Eksempelvis har andre virksomheder anskaffet et større antal gavekort fra en kæde og udloddet dem som præmier i (tvivlsomme) konkurrencer, eventuelt gennem spam-mails.
 
Hvis man har udstedet et gavekort, kan det som udgangspunkt ikke forbydes, at det bliver videresolgt eller udloddet i en konkurrence. Man kan imidlertid kræve, den senere markedsføring ikke sker på en måde, så omverdenen får grund til at tro, at der er en sammenhæng mellem udstederen (kæden) og den senere udlodder af gavekortet.

 

Det kan også overvejes, om der i forbindelse med udstedelsen bør tages foranstaltninger, der besværliggør (mis)brug. Mest nærliggende er det at begrænse udbuddet af gavekortene, så enkeltpersoner ikke kan købe en større mængde, eksempelvis i en webshop. Derudover kan det overvejes, at indføre en klausul, der angiver, at gavekort alene er til personlig brug og ikke må benyttes i andre erhvervsdrivendes markedsføring uden forudgående tilladelse af kæden. En sådan klausul vil i givet fald skulle accepteres i forbindelse med købet af gavekort.

 

Hvis gavekortet udloddes, eksempelvis i en konkurrence, vil dette typisk også ske i forbindelse med brug af kædens logo (varemærke). I almindelighed kan man heller ikke forbyde andre at benytte kædens varemærke, hvis der faktisk udloddes et produkt, som stammer fra kæden (gavekortet). Det kan dog kræves, at brugen af varemærket 1) sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik, 2) ikke udgør en utilbørlig udnyttelse af varemærket og 3) ikke medfører skade på varemærkets renommé.
 
Ovenstående betragtninger tager sigte på at standse (mis)brug af gavekort, som tredjemand faktisk har tænkt sig at uddele til slutkunderne. Hvis der er tale om et egentlig ”fupnummer”, hvor gavekortene slet ikke findes, vil det aldrig være lovligt. 

To top