For at undgå personlig hæftelse vælger kædedeltagere ofte at drive kædeenhed gennem et selskab. Hermed kan krav fra såvel franchisegiver som tredjemand som udgangspunkt kun rettes mod selskabet og ikke den person, som ejer og driver selskabet.
Det vil typisk være en betingelse for, at kædekontoret/franchisegiver accepterer, at kædeenheden er et selskab, at personen bag selskabet kautionerer for selskabets forpligtelser overfor franchisegiver/kædekontoret – herunder særligt forpligtelsen til at betale royalties.
I en nyere engelsk dom blev kaution stillet af en ansat hos franchisetager tilsidesat. I sagen var der tale om særlige omstændigheder, men domstolen udtalte sig også mere generelt om, hvornår en kaution kan blive tilsidesat. Ifølge den engelske domstol er det særligt tilfældet hvis, 1) kautionisten ikke har en oprigtig interesse i at kautionere for selskabet, eller 2) kautionisten ikke har fået den fornødne juridiske bistand og dermed ikke er i stand til at overskue de juridiske og økonomiske konsekvenser af kautionen.
I Danmark findes der ikke særlige regler om krav til kautioner i kædeforhold. Der findes dog en generel mulighed for, at domstolene kan tilsidesætte aftaler, herunder kautioner, som er urimelige. Ved afgørelsen af om en kaution er rimelig, vil der blive foretaget en helhedsvurdering af arrangementet. Det er meget sandsynligt, de samme forhold som den engelske domstol fremhæver, vil blive tillagt betydning i en dansk sag og – helt eller delvist – medvirke til at en kaution bliver tilsidesat. Det helt klare udgangspunkt er dog, at et klart og tydeligt kautionsløfte er bindende, og der skal formentlig ganske meget til, for at en dansk domstol tilsidesætter en kaution i et erhvervsforhold, såsom kædesamarbejder.