Nydanskere vil gerne være franchisetagere

ok-plus-butik-franchise-topstory

Shabbir, Ivana, Hussam, Ahmad og Hassan og mange andre fremmedklingende navne udgør 20 – 25 % af navne på mennesker, der ønsker at blive franchisetagere og som derfor opretter deres profil på rekrutteringsportalen ChainIndex .  Hos ChainIndex  gennemføres  et mindre interview med hver eneste, og derfor besidder portalen et ganske indgående kendskab til de enkelte mennesker bag profilen, deres baggrund, ønsker, ambitioner og økonomiske formåen.
 
Anderledes navne men danske

Hvis nogen skulle være i tvivl, er personerne bag de fremmedklingende navne, der for mange ældre danskere kan være svære at udtale og at forstå, overvejende pæredanske, og med en forståelse for service og kravene til selvstændig erhvervsudøvelse, der vil gøre dem til 1. klasses franchisetagere.
 
Markant iværksætter vilje
Hos stort set alle de profiler, der har indvandrer baggrund, er der en stor vilje til og et stort ønske om at blive selvstændig og en arbejdsiver, der er meget smittende.  De fleste udtrykker en klar ambition om at ville klare sig selv og om at få succes med egen virksomhed, og et gennemgående er udsagn er, at de tror på, at selvstændighed i kæderegi har stor betydning for succes muligheden.
 
Har varieret erfaring

Det er helt almindeligt, at selv ret unge mennesker kan referere til i forvejen at have været indehavere af flere forskellige små forretninger, som er solgt eller drives med lønnet arbejdskraft og at de nu har skabt en kapital, der gør det muligt for dem at blive ejere af en konceptvirksomhed i kæderegi.
 
Ny dynamik i franchising

Den dynamik, som profilerne med de nye navne kan tilføre franchise sektoren, kan blive værdifuld, og den viden om etisk franchising, som profilerne kan lære af franchisegiverne kan få stor betydning for dansk franchising fremover.

To top