FranchiseHub har de sidste 3 år samarbejdet med Sunset Boulevard, bl.a. om rekruttering af multi-unit franchisetagere.
Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede restaurantkæde, med mere end 45 restauranter. Sunset Boulevard går op i kvalitet, jagter de helt rigtige råvarer og den perfekte balance mellem friskhed og effektivitet. Men de er mere end det. Sunset Boulevard er nemlig ikke kun et sted, hvor gæsterne får et frisklavet måltid mad, men også et sted, hvor der er rart at være, hvor der er hyggeligt, og hvor ønsket er, at gæsterne til enhver tid skal føle sig set, hørt og forkælede.
Efter at Sunset Boulevard i 2019 besluttede at styrke deres position yderligere som en stærk og velfungerende franchisekæde, har et af virkemidlerne været at gå fra franchisetagere med én restaurat til såkaldte multi-unit franchisetagere, hvilket giver mange fordele. Samtidig har Sunset Boulevard valgt at sælge mange af deres egne restauranter til franchisetagere; som regel i forbindelse med, at man åbnede nye restauranter og dermed har kunnet tilbyde nye franchisetagere mulighed for at få ansvaret for 3-5 restauranter.
FranchiseHubs vigtigste opgave, i forbindelse med rekrutteringen, er at skabe synlighed i markedet for dem, der interesserer sig for franchise og for at være selvstændige. Derfor har vi et langsigtet samarbejde, så markedet og de kandidater, der er interesseret i at vide mere om konceptet, ved, hvor de kan henvende sig. I de 3 år vi har samarbejdet, har vi opnået både et stigende antal interessenter, som vil vide mere om mulighederne, men også selve kvaliteten af interessenter har vist sig bedre og bedre. Vores opgave er at screene interessenterne og levere kvalificerede kandidater, der matcher de krav og ønsker som Sunset Boulevard har til erfaring, personprofil, kompetence og ikke mindst finansiel styrke.