Økonomisk grundlag
Ved køb/overtagelse af en eksisterende kædeenhed foreligger der tidligere regnskaber for enheden, der som udgangspunkt kan danne grundlag for vurdering af enhedens potentiale. 

Ligesom hvis man ønsker at opstarte en ny kædeenhed er det afgørende at udfærdige gennemarbejdede budgetter for den fremtidige omsætning, indtjening mv. Her er det vigtigt at vurdere om kundegrundlaget kan forventes at forblive det samme med det nye ejerskab. Samtidig er der måske mulighed for at strømline nogle processer som vil gøre enheden mere rentabelt. 

 

Fastsættelse af prisen
Prisen for enheden vurderes ligeledes i forbindelse med finansieringen. Herunder vurderes hvordan de enkelte aktiver er prisfastsat, samt hvor meget der betales for evt. goodwill osv. For en finansieringspartner er det vigtigt at investeringen/finansieringsbehovet kan tilbagebetales indenfor en kortere årrække, hvorfor der fokuseres meget på det frie cash flow.      

 

Andre forhold
Der ligges vægt på en række forskellige forhold i forbindelse med finansieringen. Eksempelvis kan nævnes følgende:

 

  • Konceptets bæredygtighed: Kernekompetencen i konceptet, varemærkets opbygning, kundegrundlag, produkter/sortiment, konkurrencesituation, markedspotentitale, markedsføring, beliggenhed, butikslejemål/ejendom, indretning, uddannelse, administration, fremskaffelse af kapital. 
  • Ledelsens kvalifikationer: Hidtidige forløb/resultater, troværdighed/moral, branchekendskab, økonomisk fundament. 
  • Gældsserviceringsevnen: Evnen til at betale lån og kreditter tilbage. 
  • Sikkerhedsstillelse: Aktiver, offentlige støtteordninger, personlige sikkerheder.

     

 
To top