De fleste ved, at det koster noget at få retten til at drive egen virksomhed i et franchisekoncept, men de færreste er klar over, hvilke konkrete betalinger, der kan blive tale om og hvad de omfatter.
 
Indledningsvis skal du være bevidst om, at prisen for en franchise er forskellig fra koncept til koncept. Prisen afhænger for det første af de investeringer, som franchisegiver har afholdt, for at skabe det endelige franchisekoncept og for at få det tilstrækkelig afprøvet i egne enheder. Franchisegiver har måttet sikre goodwill, sine varemærker og andre rettigheder og har sandsynligvis måttet drive egne enheder i en årrække, før han fandt den rigtige model, der kunne klones som franchising. Han har betalt rådgivere, udviklere, advokater, revisorer for den professionelle hjælp, det har været nødvendigt at trække på i udviklingsprocessen.
 
For det andet afhænger den pris, som franchisetager løbende betaler til franchisegiver af, hvor store omkostninger franchisegiver har i forbindelse med pligten til at holde konceptet konkurrencedygtigt og til løbende udvikle og forbedre det, så det hele tiden fastholder en stærk markedsposition.
 
For det tredje afhænger betalingen, som franchisetager skal erlægge, af det serviceapparat, som franchisegiver stiller til rådighed for franchisetagerne i form at information, kontrol, rådgivning og udbedring mv.
Der er typisk fire slags betalinger, der finder sted mellem franchisetager og franchisegiver:

  • Indtrædelsesafgift
  • Royalty
  • Serviceafgift
  • Indkomst fra enhederne
  • Salg af varer

Indtrædelsesafgift
For i det hele taget af få lov til at benytte franchisesystemet betaler franchisetager en indtrædelsesafgift, hvis størrelse afhænger af mange forskellige forhold og derfor er forskellig for alle franchisesystemer. Betalingen erlægges typisk i to tempi. 1. del er en aconto betaling, der lægges som sikkerhed for hemmeligholdelse, når franchisetager får adgang til at stifte kendskab med koncepthemmeligheder. Den 2. del erlægges i forbindelse med underskrift af franchiseaftalen.

Indtrædelsesafgiften indeholder ud over betalingen for adgangen til franchisegivers knowhow også typisk betaling for den undervisning og træning, der går forud for åbningen af franchisetagers enhed. Også franchisegiver hjælp i forbindelse med tilrettelæggelse, indretning og åbning af franchiseenheden er typisk indeholdt i betalingen.

Royalty
Franchisegiver er forpligtet til hele tiden at holde sit koncept opdateret til forhold til markedets krav og til løbende at videreudvikle det, så franchisekæden hele tiden er optimalt placeret i forhold til konkurrencen. For brugen af konceptets knowhow må franchisetager løbende betale en royalty til franchisegiver. Royalty beregnes oftest som en procentsats af enhedens omsætning men kan også bestå af et fast beløb eller en kombination af begge dele. Den kan også blive beregnet af enhedens indkøb eller dens råvareforbrug. Afgiftens størrelsen afhænger af koncepttypen, hvorledes avancen skal fordeles mellem parterne, og hvorledes det mest hensigtsmæssigt lader sig gøre at beregne en fair royalty. Derfor er også royalty forskellig fra det ene system til det andet og skal være fastsat, så franchisetager alt andet lige er sikret et rimeligt udkomme. Afgiftsprocenten skal være ens for alle systemets franchisetagere.
 
Serviceafgift
Ofte vil afgiften for service være en del af royalty betalingen, men kan også være en afgift, som fastsættes adskilt for at gøre betalingerne gennemskuelige for franchiseager. Afgiften er den betaling, som franchisetager erlægger til gengæld for den drifts- og rådgivningsservise, som franchisegiver stiller til rådighed. Serviceafgiften kan også indeholde ret til bogføringsbistand, regnskabsudarbejdelse, IT-hjælp og anden både teknisk og personlig service.
 
Indkomst fra enhederne
I nogle franchisesystemer kan franchisegiver være ejer af lokaler, kørende enheder, maskiner og andre driftsmidler. For retten til eventuelt at benytte lokale eller et eller flere driftsmidler betaler franchisetager en lejeafgift, der kan sammenlignes med en leasingafgift, der modsvarer den omkostning, som franchisetager ville have som afskrivning, afdrag og forretning på lokale og driftsmidler af en alternativ investering i de samme lokaler eller driftsmidler.
 
Salg af varer  
I de tilfælde, hvor franchisegiver også er leverandør til kædens franchisetagere, vil franchisegiver naturligt have en avance på leverancerne. Som eventuel hovedleverandør bør franchisegiver sikre, at franchisetagers indkøbspris altid er mærkbart konkurrencedygtig i forhold til markedets bedste priser på tilsvarende produkter.

To top