Efter Carlsberg først på året overtog 20 procent af ejerskabet i specialbryggeriet Mikkeller er der skruet op for ambitionerne om at komme ud i de danske supermarkeder.
Fremadrettet skal Mikkellers øl være at finde i minimum halvdelen af landets supermarkeder, lyder det fra Carlsberg, der netop har overtaget distributionens af Mikkellers øl i Danmark.
Det fortæller Peter Haahr Nielsen, adm. direktør i Carlsberg Danmark i et interview med Børsen.
– Mikkeller skal være med til at fremtidssikre premiumkategorien for os, som, vi vurderer, vil blive større og komme til at tage en større andel af den samlede profitpulje i ølkategorien fremadrettet, siger Peter Haahr Nielsen.
Ifølge topchefen vil Mikkeller-øllene blive tilgængelige i op mod 1500 supermarkeder landet over.