Efter de hårde kriseår har Noa Noa atter tændt op under ekspansionen og søger nu igen franchisetagere i Danmark. Det er beslutningen efter at private investorer med den oprindelige stifter Lars Holstein-Holstenborg med nogle medinvestorer har tilbagekøbt virksomheden fra kapitalfonden Axcel, der har tabt store summer igennem sit ejerskab. Noa Noa tøjet kan købes i flere end 150 Noa Noa-konceptbutikker. Derudover sælges Noa Noa gennem 1.700 modebutikker på en lang række europæiske markeder og i Canada.