Så kom der nyt liv i franchise sektoren

chainindex_franchising2_20130106

Genstiftelse af Dansk Franchise er godt nyt for dansk franchising.
 
Efter en overraskende bestyrelsesbeslutning i Dansk Kæder i september om at lukke den flot anlagte fælles interesseorganisation for franchising og frivillige kæder, var der pludselig ikke mere en interesseorganisation for franchisevirksomhederne. Beslutningen blev truffet hen over hovedet på de kommitterede bestyrelsesmedlemmer, direktion og sekretariat, uden at nogen i bestyrelsen havde undersøgt alternative løsningmuligheder.
 
Danmark er nød til at have en interesseorganisation for franchising. Det har vi haft i 28 år og i de 26 af årene har franchiseforeningen været medlem af det internationale forum for franchising, som sikrer at viden om global franchising kommer danske franchisevirksomheder til gode. Medlemskab var også forudsætningen for, danske franchisekoncepter kunne opnå certificering efter internationale etiske retningslinjere.
 
Derfor er det glædeligt at en erfaren gruppe bestående af professionelle og velkendte franchisegivere og en buket af rådgivere sat sammen af advokater, revisorer og konsulenter, der alle i årevis har arbejdet med franchising besluttede at stifte franchiseforeningen igen. Det skete, da gruppen afholdt stiftende generalforsamling den 7. november.
 
Navnet på den genstiftede interesseorganisation blev Dansk Franchise, og bestyrelsen består af lederne i franchisevirksomhederne Chem-Dry Nordic, ParadIS, Zleep Hotels samt en advokat som repræsentant for rådgivere og en franchisetager som repræsentant for franchisetagere og øvrige interesserede.
 
Så snart en ny generalforsamling den 6. december har vedtaget handlingsplan og budget for 2013 er Dansk Franchise operationsdygtig. Herefter er det op til franchisegiverne om foreningen, som har lovning på at kunne fortsætte de internationale medlemskaber kan opnå den tidligere størrelse og anseelse, som blev opbygget over mange år.

To top