Stor aktivitet og tilgang på nye kunder der har ambitioner på både det danske og norske marked har skabt grundlaget for at FranchiseHub udvider deres aktiviteter til også at omfatte Norge.
FranchiseHub arbejder med udvikling, internationalisering af franchisekoncepter samt rekruttering, primært i Danmark.
Stor interesse for Norge
”Flere af vore danske kunder, som vi hjælper med internationalisering, ønsker ofte at starte op på nærmarkederne – eksempelvis i Norge”, udtaler Tom Skovbon der er direktør i FranchiseHub. ”Også mange af vore internationale kunder der har brands som de ønsker at etablere i Danmark – har ofte også en ambition om at blive aktive i Norge. Det har derfor været meget naturligt for os også at tilbyde vores aktiviteter på det norske marked – og spændende for mig som nordmand der har boet og arbejdet i Danmark i over 30 år”.
All busniness is local
”Skal vi håndtere det norske marked og arbejde professionelt med rekruttering” fortsætter Tom Skovbon ”så er det en forudsætning at være tilstede i markedet, hvorfor vi har valgt at samarbejde med Dreamwork Retail.” Dreamwork Retail er et udviklings- og rekrutteringshus der hjælper detailhandlen i Norge med at finde den rigtige bemanding med de rigtige kompetencer, men også med etablering af nye franchisekoncepter.
Dreamwork Retail og FranchiseHub vil sammen arbejde indenfor 3 områder
Rådgivning og udvikling af nye og eksisterende franchisekoncepter i Norge og Danmark
Internationalisering – Vækst gennem eksport – hvor vi hjælper norske og danske virksomheder med internationalisering og hjælper med at finde kvalificerede samarbejdspartnere udenfor Skandinavien. Til dette bruger vi vores aktive medlemskab i Franchise Pool International – et fagligt netværk der er repræsenteret i 45 lande
Rekruttering på det norske og danske marked – at finde det rigtige match, uanset om det er en masterfranchise eller single eller multi-unit franchisetagere til. Vi arbejder både med nationale etablerede kæder for at hjælpe dem med rekruttering og nye koncepter der vil ind på det norske og danske marked.
”I Dreamwork glæder vi os til at få adgang til danske og internationale koncepter der ønsker at etablere sig i Norge og ikke mindst til at blive en del af det internationale netværk der har en stor viden og erfaring om udvikling af franchise” udtaler direktør Soheil Seyedi fra Dreamwork. ”Norsk detailhandel har udviklet sig kraftigt i de senere år og mange af de internationale retail-selskaber som har etableret sig i Norge, har lykkedes med deres koncepter og nydt godt af den stærke norske købekraft.”
Både import og eksport af koncepter
Allerede fra starten af samarbejdet, har Dreamwork mange spændende danske og internationale koncepter der vil etablere sig i Norge og søger nu potentielle franchisetagere og engagerede der gerne vil være selvstendige.
Når en norsk virksomhed ønsker hjælp til udvikling eller internationalisering, så vil Dreamwork Retail trække på kompetencerne fra FranchiseHub, som har mange års erfaring med franchise- og kædeudvikling samt internationalisering. Virksomheden vil arbejde direkte med FranchiseHub og dermed også udnytte det internationale netværk FPI.
Internationalt attraktive
I Skandinavien er vi kendt for at have rigtigt mange spændende og dynamiske virksomheder, både små og store. Internationalt er Skandinaviske brands attraktive som samarbejdspartnere, fordi vi har mange gode og stærke koncepter, bl.a. fordi vi er dygtige til bl.a. innovation, design og har en anden måde at lede virksomhederne på, så vi har meget at tilbyde andre markeder.
På denne måde kan samarbejdet bidrage til at hjælpe danske og norske virksomheder til vækst.