Corona-virussen har haft og vil også i den kommende lange tid få stor indflydelse på verdensøkonomien og dermed også naturligvis på den danske økonomi, men snart vil Danmark igen åbne op og vi vil få mere normale forhold. Men måden vi omgås på, kommunikerer på, og vores forbrugeradfærd generelt vil fortsat være ændret som resultat af virussen.
De konkrete ændringer tør jeg ikke spå om, men vi kan allerede nu se at de henvendelser og den søgning vi får – midt i krisen – har fokus på kendte brands og etablerede koncepter. Man søger noget ”trygt” der fungerer. Jeg tror derfor at flere, der vil starte egen virksomhed, vil værdsætte hjælp og støtte fra et etableret og velfungerende koncept – hvorfor netop franchisekoncepter er en rigtig god mulighed. De har bevist deres evne til indtjening og overlevelse og du kan som selvstændig få hjælp og sparring i tillæg til selve franchisekonceptet.
Krisetider er altid udfordrende, men samtidig en mulighed for forandring. Mange kommer i en situation hvor deres arbejdsplads ikke længer eksisterer og man skal vurdere nye muligheder. Måske er du ikke klar lige nu, men om få uger hvor der igen er kommet mere liv igen i Danmark vil der være flere der vil vurdere at blive selvstændig. Det bliver dejligt med forår for Danmark!