BOCONCEPT VINDER PRISEN
“BEST LIFESTYLE FRANCHISE OF 2019”
BoConcept er stolte over at have vundet prisen “Best Lifestyle Franchise of 2019” ved Global Franchise Awards 2019. Bag prisen står en af de største globale mediekanaler med speciale inden for franchise – magasinet “Global Franchise Magazine”.
Prisen hylder dygtighed og professionalisme inden for international franchisevirksomhed og anerkender de brands, som har gjort det særlig godt.
Dommerpanelet bestod af udvalgte kompetente personer inden for international franchise.
Blandt de kvaliteter, dommerne kiggede efter, var vækst og ambitioner i udlandet, stærk support til franchisetagerne, en stærk marketingkampagne og en vilje til at fremme franchisevirksomhed som koncept. Dommerne gik først og fremmest efter brands, som – efter deres mening – havde hævet niveauet inden for global franchisevirksomhed.
Dommernes udtalelse: “BoConcepts franchisetagere har opnået succes og stor kundetilfredshed i flere lande verden over. BoConcept har en tiltrækkelig størrelse hvilket skaber et solidt grundlag for yderligere udvikling og vækst på et internationalt plan”.
Sådan blev franchisesystemerne bedømt:
Før selve prisuddelingen opstillede “Global Franchise Magazine” klare kriterier og et pointsystem, som blev kontrolleret og valideret af et antal uvildige eksperter fra branchen.
Kandidaterne blev først bedømt efter et pointsystem, og de brands der fik den højeste pointscore, blev så nomineret til en pris.
De nominerede blev derefter vurderet af dommerpanelet som med baggrund i kriterierne valgte den af de nominerede fra hver kategori, som efter deres mening bedst repræsenterer de værdier, “Global Franchise Magazine” ønsker at hylde.
BoConcept blev vinder i livsstilskategorien og modtog prisen “Best Lifestyle Franchise of 2019”. Priserne blev uddelt i Las Vegas ved IFA’s (International Franchise Association) årlige kongres for 2019, som er den største begivenhed inden for franchiseverdenen, når det gælder forretningsudvikling og personlig udvikling.
Prisen er en bekræftelse på, at BoConcept er et stærkt brand med et globalt franchisekoncept, som omfatter over 300 butikker i 65 lande. En virksomhed med fantastiske muligheder og et enormt potentiale der netop nu tilbyder meget attraktive muligheder for at blive Multi-Unit franchisepartner i både Danmark og resten af verden.