80 % overlever i franchising
I franchising er det 80 % af de, der etablerer sig som franchisetagere, der fortsat har egen forretning tre år efter etableringen. Det betyder af 4 ud af 5 franchisetagere klarer sig igennem den første svære tid. Det er flot.
Kun 30 % overlever alene
Blandt de, der etablerer selvstændig virksomhed uden for en kæde, vil omkring 30 % eller kun cirka hver tredje stadig have deres egen forretning tre år efter etableringen. Hver gang tre personer etablerer selvstændig virksomhed, er der efter tre år kun en, der stadig har sin forretning.
Årsagen til forskelligheden
Årsagen til, at der er så stor forskel mellem at være selvstændig som franchisetager og at være selvstændig uden at være del af en kæde er, at franchisetager etablerer sin virksomhed på et allerede dokumenteret grundlag. Franchisetager skal ikke først selv opfinde og afprøve forskellige konceptmuligheder, men starter sin virksomhed efter nogle afprøvede retningslinjer og med nogle produkter og services, som allerede har vist at være de rigtige i forhold til efterspørgslen.
Fordel for franchiseager
Når franchisetager starter sin virksomhed, har konceptet allerede været prøvet med succes andre steder. Det giver naturligvis franchisetager en stor fordel i forhold til de, der satser på god idé; men hvad enten man starter virksomhed som franchisetager eller alene uden for en kæde, er det vigtigt at huske på, at positiv energi, arbejdsomhed, disciplin og vedholdenhed er egenskaber, som begge behøver for at overleve med succes som selvstændige.