Butikskæder bruger nyt værktøj for focus på intern kommunikation, kvalitet og træning

skaermbillede_2021-02-12_kl

Det er kort sagt et modul, som skal gøre det lettere for butikschefer og ansatte at holde styr på deres butikker og daglige processer. Med værktøjet, der er installeret på telefonen, kan man bl.a. lave tjeklister og indrapporteringer ved opsætning af varer.
 
– Mange af de kunder, vi har, brugte tidligere gammeldags papir-formularer til den slags arbejde. Det er tidskrævende. Vi forsøger at drive en digitalisering, så det meste bliver akkumuleret online og ligger i en database, siger Thomas Laursen, project manager i Relesys.
 
Modekæde med gode erfaringer
Værktøjet kan også bruges af regionschefer, når de eksempelvis er på deres ugentlige gennemgang. Her kan de lave indrapportering, uploade billeder m.m. direkte fra deres telefon eller tablet i butikkerne og rate deres kvalitetscore.
 
En af de kæder, som dagligt benytter denne mulighed, er den Bestseller-ejede tøjkæde Vero Moda.
 
Når rapporten er afsluttet, modtager butikken en samlet vurderingsscore, en Store Score, der spænder fra A+ til C- baseret på det samlede antal point. Ved at have Store Score er vi i stand til at strømline vores evaluerings- og opfølgningsproces, hvilket sparer os værdifuld tid hver eneste dag, skriver Vero Moda i en mail til RetailNews. 
Størstedelen af de kunder, som bruger Relesys’ digitale butiksværktøj, er detailhandlere, men Relesys får også flere og flere transportfirmaer med ombord. De kan eksempelvis bruge værktøjet til skadesrapportering.
 
Det handler om at frigøre tid og udnytte, at vi nærmest hele tiden har telefonen ved hånden. Og så indbyder modulet til ejerskab og involvering af medarbejdere, fordi alle kan bruge det, sigerThomas Laursen.
 
Relesys blev stiftet i 2014 af Jesper Roesgaard og Jens Ole Lebeck. I dag laver Relesys apps til nogle af landets største detailkoncerner.
 
Relesys har 55 ansatte og over 100 kunder fordelt på 84 lande.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To top