Gigant vil ekspandere til hele landet

Nordjyderne har angiveligt taget så godt imod nyt bar-koncept, at det nu skal udbredes til hele landet

Den danske nattelivskoncern Rekom, der blandt andet står bag kæder som Heidis Bier Bar, Cafe Guldhornene, Roxy Malt og Zwei Grosse Bier Bar, er nu klar med endnu et underholdningspalads, der skal udbredes til hele landet. Der er tale om afterski-inspirerede Das Flying Hirsch, der angiveligt har vist sig så populær i Frederikshavn og Hjørring i det nordjyske, at de øvrige landsdele også skal mærke den uformelle og magiske stemning fra vinterens skitur.

Står det til Rekom, skal det ikke kun være muligt at møde den flyvende hjort i Nordjylland. Helt konkret håber Rekom at finde franchistagere i specielt Holstebro, Billund, Skanderborg, Odense, Svendborg, Slagelse, Holbæk, Hillerød og Helsingør, hvor det vurderes, at konceptet vil have gode muligheder for at overleve.

Men de fleste landsdele samt Skåne er i spil, og generelt har koncernen gode erfaringer med byer, der har over 25.000 indbyggere.

‘Den sociale, uformelle atmosfære inviterer gæsterne til at slappe af, dele historier og møde nye mennesker – ligesom efter en dag på løjperne. Disse kendetegn ved afterski – inklusion og en ånd af velkomst og afslappet hygge – er hjørnesten i Flying Hirsch-konceptet, og man håber, at alle, der kommer gennem deres døre, både gæster og personale, kan føle det i hver eneste detalje.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To top