Danmark er kendt for at have rigtigt mange spændende og dynamiske virksomheder, både små og store. Internationalt er vi attraktive som samarbejdspartnere, vi har mange gode og spændende koncepter, og vi har meget at tilbyde internationalt. Samtidig får mange virksomheder ikke fuldt ud udnyttet det potentiale der ligger i internationalisering og vækst udenfor landets grænser.
Dette var rammerne for FranchiseDay 2020 som blev afholdt den 20. august i samarbejde med Advokatfirmaet Gorrissen Federspil, PriceWaterhouseCoopers, Jyske Bank og FranchiseHub.
Gode praktiske cases fra SunSet Boulevard og Pandora, erfaringer omkring det juridiske samt tips om hvordan man udvikler sit koncept og i praksis skaber kontakt på nye markeder, gav de mange deltagere inspiration og værktøjer til hvordan de kan skabe international vækst for deres virksomhed.