Kædekoncepter skal følge med i tiden og konstant udvikles!

Der er for tiden stor udvikling og forandring indenfor F&B segmentet. Mange nye koncepter, de etablerede åbner flere enheder, ændrede forbrugsvarer og nogle ser sig tvungne til at sælge fra eller lukke ned. Mens kæder som Sunset Boulevard og McDonalds vokser, har andre som eksempelvis Jensens Bøfhus og Vivaldi store problemer.

Hvad er så forskellen på Vivaldi, Jensens Bøfhus, Sunset Boulevard og McDonalds? Sunset og McDonalds har i hvert fald skabt en mere tidsaktuel identitet og løbende justeret konceptet til, hvad forbrugerne efterspørger. Vivaldi og Jensens Bøfhus har ikke, og i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad tilpasset sig udviklingen.

”Det er ikke fordi, forbrugerne ikke ønsker et cafékoncept at Vivaldi har problemer. Der er andre cafékoncepter, som vækster. Hovedudfordringen for Vivaldi er driften. Ingen tvivl om, at de ikke har været dygtige nok til at tilpasse deres koncept til markedet både ift. menu, pris, kommunikation og identiteten af brandet. Samtidig oplever mange gæster at mad, service og stemning varierer meget mellem caféerne. Det svækker tilliden til brandet.”

I særligt de koncernforbundne oplevelsesvirksomheder er der en voksende tendens til at tænke i profit, før koncept, herunder en manglende forståelse for trends og forbrugeradfærd.

Koncepter skal strategisk løbende tilpasses, for at bevare virksomhedens indtjening, og dermed også relevans. Uden indtjening, ingen relevans.

Samtidig ejer Vivaldi, som kapitalkæde, alle enheder selv, og har derfor centralt den fulde personaleforpligtelse. Det var hårdt under corona, hvor de var nødt til at optage nogle relative store lån, kan jeg forstå, som de fortsat slæber med. Havde de haft en franchisemodel inden, så havde de haft en slankere organisationen og stået bedre i dag.”

Skærpet konkurrence

De hurtige madkoncepter’ er i et voksende marked (Grab’n Go- convinience), der også tiltrækker mange nye aktører/amatører/ikke-etniske danskere, herunder eksempelvis tankstationer som alene pga. beliggenhed er meget convenient, og de skal finde nye markeder når salg af benzin og diesel, for en periode konstant er på vej nedad. Det presser de eksisterende aktører på indtjeningen.

Den skærpede konkurrence generelt, kombineret med tendensen indenfor restauranter, at der også skal tilbydes oplevelser/events under besøget; mere value for money og hvad man i branchen kalder eatertainment. Hvor formålet med besøget tidligere bare var mad/hygge, er det nu mere vigtigt at tænke strategisk konceptudvikling, langt udover mad og drikke. Så bliver gæsterne længere, og basket size stiger.

Man er altså hele tiden nødt til at tænke på, hvad brandets position er i markedet. Hvad er det, der gør, at jeg har min plads?

”Når jeg går forbi en restaurant eller café med et stort menukort, tænker jeg at de ikke tjener penge. For de skal have et stort lager med mange forskellige råvarer, og det er en større omkostning, og risikoen for svind og madspild er større. Man skal i større grad fokusere på hvad man vil stå for og hvilken position man vil have”.

Alt sammen kan kort sammenfattes:

Det er afgørende for virksomheden hele tiden at sikre udvikling og markedstilpasning af koncept og strategi!

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To top