Mit eget lille oprør mod ikke så god fastfood…

skaermbillede_2021-11-16_kl

Fra Paris til Vesterbro: Bagelstein serverer håndbagte bagels
Anders Svingfors Olesen (th) er selv trukket i forklædet, indtil butikken kører stabilt, og så overtager Mikell Louison (tv) ansvaret for den daglige drift. 
Bagels skal have et kvalitetsløft, mener Anders Svingfors Olesen, der har åbnet en ny bagelbutik på Vesterbrogade.
 
Den franske bagelshop Bagelstein åbnede den første danske butik på Vesterbro. Og indehaveren har en klar vision for bagelens fremtid – ”Jeg synes, bagels mangler den rejse, som der har været på burgere. For 10-15 år siden kostede en burger 40 kroner og var af en ringe kvalitet. I dag er der burgere til 100-150 kroner i kæmpe god kvalitet. Det samme er sket på pizzaer, og det er det, jeg vil gøre med bagels”, siger Anders Svingfors Olesen.
 
Han har en baggrund som direktør i fødevareindustrien, og har nu købt rettighederne som master franchisetager til at åbne butikker i både Danmark og Sverige. Planen er, at det skal ende med en kæde af bagels-butikker.
 
”Det er mit eget lille oprør mod ikke så god fastfood. Jeg tror så meget på de her produkter”.
Da VesterbroLIV kigger forbi den nyåbnede butik, står Anders selv bag disken iført forklæde. Men da han satser på snart at åbne endnu en butik i København, bliver det Mikell Louison, som står ved siden af og smører bagels, der skal stå for den daglige drift.
 
Hos Bagelstein lover de, at din bagel er frisksmurt og klar til at tage med, når du er kigger forbi.
Alt undtagen grøntsagerne er produceret i Paris. Kagerne bliver håndbagt og frosset ned, inden de sendes til Danmark. Kyllingen er stegt i det franske land og bliver vakuumpakket, så man undgår at fryse det ned.
”Vi skal servere frisksmurte bagels med friske råvare i en høj kvalitet”, siger Anders Svingfors Olesen.
Har du fået lyst til at smage en af Mikells frisksmurte bagels, kan du finde Bagelstein på Vesterbrogade 31. Der er åbent 9-19 alle dage.

Kilde: VesterbroLIV

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To top