Birra & Brace: Familievenligt restaurantkoncept søger partnere i Danmark

Børnefamilier vælger i stigende grad oplevelser, når de går ud at spise. Det handler ikke kun om maden, men om at skabe rammer for samvær, leg og tid sammen. Den italienske kæde Birra & Brace har haft flot succes med netop denne kombination, og ser nu et godt potentiale i Danmark, hvor de søger franchisetagere til at åbne de første restauranter i de større provinsbyer.

 

Oplevelser frem for varer

Ifølge Danmarks Statistik er der i dag næsten 788.000 børnefamilier i Danmark, og tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danskerne bruger en stigende del af deres disponible indkomst på oplevelser frem for fysiske varer. Restaurantbesøg spiller en central rolle i denne udvikling, og især familierne søger løsninger, hvor både børn og voksne kan få en fuld oplevelse.

Italiensk mad som børnefavorit

Birra & Brace har gjort netop dét til sit speciale. Kombinationen af klassiske populære italienske retter som pizza, pasta og børnevenlige menuer – og et stort legerum, hvor børn kan udfolde sig, har vist sig at være en succes i hjemlandet Italien. Bare i området rundt Milano har de snart 11 af slagsen.

Tallene taler deres tydelige sprog:

  • 55 % af omsætningen kommer fra familier, særligt lørdag aften og søndag frokost.
  • Familierne bliver i gennemsnit tre timer i restauranten – og bruger tid både på mad og leg.
  • Voksne bruger ca. 25 € pr. besøg, børn med børnemenu ca. 8 €.
  • Børn i alderen 3–9 år udgør 18 % af det samlede kundegrundlag, men tæt på 50 % i weekenderne.

Koncept med to ben

Birra & Brace kombinerer familieoplevelser med en supplerende indtjening fra andre aktiviteter og events. På hverdage fyldes restauranterne af forretningsfolk, som typisk vælger enten en fast frokostmenu til 15 € eller à la carte til 25 €, og bliver en time. Dag og aftentimer i hverdagene tilbyder de til lokale arrangementer, som tiltrækker en bredere kundeskare med et gennemsnitligt forbrug på 24 €. Dette kan eksempelvis være øl og vinsmagning, fødselsdagsfester, karaoke aftener, landskampe, Halloween fester, forskellige børne arrangementer og masser af andre folkelige aktiviteter.

For en dansk franchisetager betyder det en forretningsmodel, der både har weekendens loyale familier og hverdagens stabile kunder.

Konceptet har desuden meget fokus på en effektiv organisering af køkkenet og selve driften hvilket bidrager til en meget lav lønprocent og dermed også et fornuftigt dækningsbidrag og indtjening.

Potentialet i Danmark

Med næsten 800.000 børnefamilier og en tydelig tendens til, at oplevelser vægtes højt, er potentialet for Birra & Brace i Danmark stort, særligt omkring de større provinsbyer, hvor efterspørgslen efter familievenlige spiseoplevelser er stigende.

”Vi ved, at kombinationen af god italiensk mad og et børnevenligt legemiljø rammer en klar efterspørgsel. Forældrene får en god middag, børnene får lov at lege – og familien får tid til at hygge sig sammen. Vi tror på, at det også kan blive en succes i Danmark,” lyder det fra Tom Skovbon, FranchiseHub.

Franchisemulighed

Birra & Brace søger nu en eller flere danske franchisetagere, der vil være med til at åbne de første restauranter herhjemme. Konceptet tilbyder både et gennemprøvet setup, et stærkt brand og et marked i vækst,  og det italienske selskab vil meget gerne hjælpe til med at sikre at etableringen bliver en succes. For yderlig information kontakt Franchisehub

To top