Efter næsten ti år med vækst finjusterer kæden sin model – og tror stadig på, at den rigtige franchisetager er vigtigere end den rigtige by
Det begyndte med to nabofamilier, nogle børn i samme institution – og et glas rødvin i Valby. En aften i 2016 delte Johanna Kiel og Sofie Brandt deres drømme hen over havehegnet.
Johanna, der kommer fra Finland, fortalte om et koncept hjemmefra: loppesupermarkeder, hvor man lejer en stand og sælger sine brugte ting. Den idé skulle vise sig at blive starten på noget langt større end en hyggesnak over hækken.
– Et par måneder senere sagde vi vores job op, solgte campingvognen og åbnede Børneloppen i Valby. Vi hoppede bare ud i det, fortæller indehaver af Børneloppen Johanna Kiel, der sammen med sin mand Niels Kiel og naboægteparret Morten Brandt (adm. direktør) og Sofie Brandt i dag danner ejerkredsen.
De to familier havde hverken investorer eller store planer. De havde blot en følelse af, at det her kunne noget – og et håb om, at andre forældre følte det samme behov for at give børneting et nyt liv. Allerede efter få uger begyndte kunder at spørge, om de ikke også kunne åbne en butik i Aalborg. Eller på Fyn. Eller flere på Sjælland.
– Vi tænkte: Okay, det her kan faktisk blive stort – men vi kan ikke drive det hele selv, siger Johanna Kiel.
Børneloppen
Børneloppen er stiftet og ejet af ægteparret Johanna Kiel Nielsen og Niels Kiel og naboægteparret Morten Brandt (adm. direktør) og Sofie Brandt.
Virksomheden drives som en franchisekæde, hvor hver butik ejes af en selvstændig franchisetager, mens hovedkontoret i Valby står for oplæring, IT-system, markedsføring og konceptudvikling.
Børneloppen har 19 butikker, heraf 16 i Danmark og tre i Sverige, Belgien og Island. Kæden har desuden udviklet en app med omkring 70.000 brugere, hvor kunder kan søge efter varer i de fysiske butikker.
Virksomheden har tidligere haft en ekstern investor, som siden er blevet købt ud. Børneloppen har også medvirket i Løvens Hule, men valgte ikke at tage investering ind.
Kæden lægger vægt på lokalt ejerskab, genbrug og bæredygtighed, og ser franchisetagerne som nøglen til at bevare engagementet i hver butik.
Johanna Kiel, indehaver af Børneloppen
Når passion bliver forretningsmodel
Franchising blev svaret. Ikke kun fordi det gjorde vækst økonomisk mulig, men fordi det matchede selve sjælen i konceptet.
– Grunden til, at Valby gik så godt, var, at vi så butikken som vores baby. Den passion ville vi gerne kopiere. Derfor leder vi efter franchisetagere, der ser Børneloppen som deres baby, siger Johanna.
Den filosofi – at engagement smitter – er blevet en bærende del af forretningsmodellen. I dag driver franchisetagere 19 butikker, fordelt på 16 i Danmark og tre i udlandet. Island kom først. Ikke fordi det stod i nogen plan, men fordi et islandsk par, der havde haft en stand i Valby, spurgte, om de måtte tage konceptet med hjem. Senere åbnede de i Sverige og Belgien.
– Vi sagde bare: Hvorfor ikke? Og nu er det faktisk den butik, der omsætter mest, fortæller Johanna.
En familie af butikker
At vokse uden at miste sjælen kræver systematik. Nye franchisetagere bliver oplært i alt fra kundeservice til IT, og de indgår i et netværk, hvor erfaringer deles på kryds og tværs.
– Vi kalder det Loppe Academy. Det er lidt som et socialt medie for franchisetagere. Hvis Kolding laver et godt Facebook-opslag, skal Slagelse bare hapse idéen. Vi ser det som et kompliment, siger Johanna.
Kæden har ansat en forretningskonsulent, der besøger butikkerne hver måned. Han samler “best practice” og hjælper, hvis en butik mister fodfæstet – ingen skal stå alene, som Johanna formulerer det.
Genbrug på den analoge måde
Mens konkurrenter som Vinted og Reshopper lever på nettet, holder Børneloppen fast i det fysiske.
– Vi går lidt imod strømmen. Folk vil gerne se og mærke varen – og de kan godt lide, at der står en lokal indehaver bag disken, som kender dem, siger Johanna.
Alligevel spiller det digitale en stor rolle. Kædens app har omkring 70.000 brugere og gør det muligt at søge i butikkernes varesortiment, før man kører ud. På den måde bliver det fysiske og det digitale flettet sammen, uden at erstatte hinanden.
– Vi skal ikke være en webshop. Vi skal være et sted, hvor folk mødes, handler og deler livsøjeblikke. Det er ikke sjældent, at en nybagt mor kommer forbi to dage efter fødslen og viser babyen frem. Det er det smukkeste ved det hele.
Fra ekspansion til optimering
Efter en årrække med nye åbninger og ekspansion til Sverige har kæden trukket vejret.
– Efter corona kom væksten næsten af sig selv. Nu skal vi optimere de butikker, vi har. Finpudse, styrke indtjening og løfte kundeoplevelsen, siger Johanna.
Samtidig holder Johanna øje med nye muligheder, der kan ændre markedet for genbrug. EU er på vej med lovgivning, der skal gøre producenter ansvarlige for hele produktets livscyklus – fra design og materialevalg til håndtering af produkterne, når de ikke længere bruges. Det kan betyde, at producenter af børnetøj i fremtiden får pligt til at sikre, at deres varer kan genbruges eller genanvendes på en ansvarlig måde.
– Når den tid kommer, står vi klar. Vi har jo allerede kunderne, systemet og butikkerne. Så hvis producenter skal finde nye måder at tage imod og videresælge brugte produkter på, kunne Børneloppen være en naturlig partner.
Børneloppen er historien om, hvordan et lille lokalt initiativ kan blive til et landsdækkende franchise – og hvordan ildsjæle kan gøre bæredygtighed konkret.
– Det, der driver mig, er stadig glæden ved at gå på arbejde. Det føles stadig som vores baby – den er bare blevet lidt større, siger Johanna Kiel.
Efter flere år med kraftig vækst er kurven fladet ud. I 2024 endte resultatet på 573.000 kr. efter skat, og bruttofortjenesten faldt med omkring en million. Ifølge Johanna Kiel Nielsen er det dog helt bevidst:
– Vi har brugt året på at styrke fundamentet. Det er vigtigere at have solide butikker end at åbne nye for enhver pris.
